Bindevævsmassage med sugekopper
Ligesom vi har muskler, led, ledbånd, knogler, kredsløb og organer, så har vi også bindevæv. Bindevævet er som et kæmpe spind at tråde og væske der binder hele vores krop sammen. Vi har det i og omkring vores muskler og led og det forbinder muskler, ledbånd, sener og knogler til hinanden, omkring vores organer, blodkar og vores hud.
Og så er det en skraldespand – et depot for affaldsstoffer som ikke er blevet udrenset på normalvis, gennem vores udrensningssystem. Og det er her, balladen opstår, da det føre til lidelser som: stivhed i kroppen, muskelsmerter, kold hud, kramper, træthed og meget andet.
Hvad gør massagen med sugekopper?
Massagen øger blodgennemstrømningen og dermed også udrensningsprocessen i alt væv og organer. Suget kan ophæve blokeringer i vores muskler og væv. Her løser suget op for svære ophobninger af affaldsstoffer, som blokere for den sunde blodgennemstrømning og dermed vores udrensningsproces.
Hvordan foregår det?
Du ligger på en briks med et tæppe over dig. Stykke for stykke vil jeg påføre olie og massere din krop med sugekoppen. Koppen vil stryge henover din hud og suget vil gå dybt ned i vævet og løsne infiltrationer af affaldsstoffer og spændinger og dermed øge blodgennemstrømningen. Resultatet bliver et frit bevægeligt væv uden smerter.
Er behandlingen for mig?
Bindevævsmassage er for dig, der gerne vil gøre noget godt for din krop. Det er for dig der ikke vil lade dig bremse af stive led og muskler. Massagen er for dig der vil forblive aktiv og bevare din bevægelsesfrihed.
Husk det er dit valg at opnå en krop uden smerte.
Hvor ofte skal jeg have behandling?
Jeg anbefaler at de første behandlinger er med lidt korte intervaller som 1-2 uger og herefter øges. Når man så har opnået det ønskede resultat, kan man vedligeholde behandlingen som man kan mærke det i kroppen, om det er med 1 måneds mellemrum eller måske 2-3 måneders mellemrum eller længere.
Vi er jo ikke ens og nogen binder og holder mere på affaldsstoffer end andre og vores aktivitetsniveau og indtag af fødevarer har også indflydelse på hvad kroppen skal udskille af affaldsstoffer.
Livets vand
Husk at drikke godt med vand efter behandling. Behandlingerne sætter gang i den naturlige udrensningsproces og vand hjælper kroppen med at få skyllet affaldsstofferne ud.